Vodka

Opdateret 4. oktober 2026

Vodka er en klar og næsten smagsneutral spiritus, som oftest lavet af korn eller kartofler. Netop den neutrale smag gør den til basen i et væld af populære drinks som Moscow Mule, Espresso Martini og White Russian.

Hvad er vodka lavet af?

Vodka kan laves af stort set alle landbrugsråvarer, der indeholder sukker eller stivelse, men langt det meste laves af korn, især hvede og rug, eller af kartofler. Der findes også vodka lavet af fx majs, sukkerroer, melasse og druer. Råvaren gæres, destilleres til en meget stærk og ren alkohol, filtreres og fortyndes til sidst med vand.

Vodka lavet på korn står for mere end 90% af den globale produktion, hvor hvede og rug er de mest populære kornsorter. I EU skal det stå på etiketten, hvis en vodka er lavet af andet end korn eller kartofler.

Hvor mange procent er vodka?

Vodka skal i EU have en alkoholprocent på mindst 37,5 %, og de fleste vodkaer i butikkerne har 40 %. Enkelte mærker hældes stærkere på flaske. En drink med 4 cl vodka på 40 % indeholder knap 13 gram alkohol, altså lidt over én genstand.

Fordi vodka er så stærk, fryser den ikke i en almindelig fryser på omkring -18 grader. Den bliver bare tyktflydende og iskold, og mange kan derfor godt lide at opbevare den i fryseren.

Hvor kommer vodka fra?

Vodka kommer fra Østeuropa, og både Polen og Rusland gør krav på at have opfundet den. Ordet vodka kommer af det slaviske ord for vand, voda, og betyder "lille vand".

Ifølge polakkerne selv opstod en spiritus kaldet vodka allerede i Polen i det 8. århundrede, og grunden til, at man normalt forbinder vodka med Rusland, er, at russerne efter opfindelsen har haft den største indflydelse på det produkt, som vi i dag forbinder med vodka. Vodka havde bedre muligheder for at udvikle sig til den krystalklare væske, som vi kender, i Rusland, da man der kunne fryse den gærede væske og derefter opsamle den alkoholholdige del, som ikke frøs. Man nedfrøs sig altså frem til en stærkere alkohol i stedet for at opvarme, for destillation kom først til Rusland i midten af det 15. århundrede. Det var også i den tid, hvor vodka blev fremstillet og konsumeret pga. sine medicinske fordele, hvilket er grunden til, at den fik navnet “Zhiznennia Voda” (livets vand). I 1700-tallet kom den til at hedde “vodka” (lille vand).

I 1780'erne opdagede den tyskfødte apoteker Tobias Lowitz (ofte omtalt som Theodore Lowitz), som arbejdede i Rusland, at vodka blev både meget blødere og mildere ved at filtrere den igennem trækul. Selvom det er lang tid siden, er den vodka, som vi kender i dag, ikke langt fra den, Lowitz kom frem til her. Metoden spredte sig hurtigt til de andre russiske vodkaproducenter og gjorde også, at vodka pludselig dukkede op andre steder i verden.

Brændevin har været i Skandinavien siden 1400-tallet. Lars Olsson Smith, grundlæggeren af Absolut, introducerede i 1879 svenskerne for sin vodka, der dengang blev kaldt “Absolut rent Brännvin”. Det var først efter, at Smirnoff havde haft sin internationale markedsføringskampagne i 1960'erne og 70'erne, at Absolut ændrede navn fra brændevin til vodka.

Igennem de sidste 50 år har vodka opnået en kæmpe fremgang, og grunden er, at den er smagsneutral og derfor fungerer perfekt som alkoholbase i et væld af populære drinks, såsom Moscow Mule.

Hvordan laver man vodka?

Vodka laves i fem overordnede trin:

Råvaren, typisk korn eller kartofler, knuses og varmes op med vand og enzymer, så stivelsen omdannes til sukker.
Den søde væske gæres med gær, så sukkeret bliver til alkohol.
Den gærede væske destilleres, som regel flere gange eller i en kolonnedestillator, til en meget stærk og ren alkohol.
Destillatet filtreres, ofte gennem trækul, for at gøre det endnu mere rent og blødt.
Vodkaen fortyndes med vand til den ønskede alkoholprocent, typisk 40 %, og hældes på flaske.

Teoretisk set kan alt med sukker eller stivelse bruges, blot det gennemgår en filtrering efter destillationen. Ved produktion af vodka på kartofler dannes der ofte en hel del fuselolier, som fjernes ved at fortynde væsken efter første destillation, filtrere den igennem trækul og så destillere endnu en gang. I en polsk pjece udgivet i 1809 blev fremstilling af vodka på kartofler beskrevet med advarslen om, at det er den værste form for vodka. Kartofler blev åbenbart kun populære i produktionen af polsk vodka, fordi kartofler var billige og i overflod.

Bemærk, at det er ulovligt at destillere spiritus derhjemme i Danmark uden tilladelse. Vil du eksperimentere selv, kan du i stedet smagssætte en købt vodka, fx ved at lave hjemmelavet gin med enebær og andre krydderier.

Klassificeringer af vodka

Under klassificeringer har vodka en masse muligheder. Først har vi klassificeringen, om vodkaen er smagssat eller ej. Dette betyder, om den givne vodka er neutral i smagen, eller har tilsat en smag, som f.eks. citron, hindbær eller fersken.

Udover smagen kan vodkaen også klassificeres i, hvor de bliver produceret, og her deler man produktionen op i to områder: Østeuropa (Rusland, Polen, osv.) og Vesten (USA, Sverige, osv.).

Da vodka kan produceres af næsten alt, der indeholder stivelse, kan vodka derfor også inddeles i, hvad det bliver produceret på. Her inddeler man dog generelt i korn og kartofler.

Til allersidst kan man også tale om, hvor mange gange den enkelte vodka bliver destilleret, som nogle mærker reklamerer med på deres flasker. Dette er dog et emne, hvor det er lidt svært at endegyldigt kunne klassificere forskellige vodkaer, da hver enkelt destilleri har deres egen måde at gøre tingene på.