Historien bag gin og tonic
Cocktailen blev introduceret af hæren af det britiske Ostindiske kompagni. I Indien og andre tropiske regioner var malaria et vedvarende problem. I 1700-tallet studerede den skottiske læge George Cleghorn, hvordan kinin (en traditionel kur mod malaria) kunne forebygge sygdommen. Kininen blev drukket i tonicvand, men den bitre smag var ubehagelig. Britiske officerer i Indien i begyndelse af den 19. århundrede begyndte at putte kinin i en blanding af vand, sukker, lime og
gin, for at gøre det mere drikkeligt. Soldaterne i Indien fik allerede en gin ration, derfor gav den søde blanding mening og på den måde blev cocktailen gin og tonic født.
Malaria og tonicvand
Da
tonicvand ikke længere bruges som middel mod malaria, indeholder det i dag meget mindre kinin og er normalt sødet. Derfor er det også meget mindre bittert, end det var i gamle dage. Den mindre mængde kinin betyder, at der skal drikkes minimum 20 liter tonicvand dagligt, for at få den nødvendige mængde kinin. Den mængde giver dog desværre en række andre seriøse bivirkninger og en “gin og tonic”-kur kan derfor ikke anbefales.
Den store Gin og Tonic guide
Opskriften øverst oppe beskriver blot den basale opskrift. Den beskriver ikke, hvilken gin eller hvilken tonic, der skal benyttes. Så der er “fri leg”, og der findes mange forskellige gin og tonicvand med helt forskellige smagsnuancer. Man kan derfor blive helt overrasket over, hvor stor en smagsforskel, der kan skabes. Herunder foreslår vi nogle lækre kombinationer, som du kan søge inspiration fra, og vi anbefaler bestemt, at du prøver dem af.
Stadig i tvivl om, hvilken tonic du skal bruge til din Gin og Tonic?
Læs mere om tonicvand.
Kommentarer
Der er ingen kommentarer.
Tilføj kommentar
