Cocktail Codex
Bogen her er efterfølgeren til
Death & Co, hvor forfatterne endnu engang deler deres store viden og passion indenfor cocktails. Forfatterne starter bogen ud med at forklare, at der kun findes 6 grundopskrifter, hvorfra alle andre cocktails kan udledes. Forklaringen følger selvfølgelig og danner grundlaget til, at forfatterne kan forklare hvorfor nogle cocktails fungerer og hvorfor andre ikke gør. Blandt de mere end 350 opskrifter i bogen deler forfatterne flittigt ud med tips og tricks, så du kan lave de bedste cocktails.
I løbet af bogen er man ikke i tvivl om, at forfatterne har taget inspiration fra
Dave Arnold's Liquid Intelligence. Bogen kommer nemlig ind over meget tekniske metoder, hvorpå man kan få mest ud af sine ingredienser, såsom brugen af centrifuge og sous vide.
Cocktail Codex kan klart anbefales til alle cocktailbartendere, der vil tage deres evner til det næste niveau. Bogen giver god inspiration og motivation til egne eksperimenter.
Køb Cocktail Codex*Reklamelink