Whisky

Ordet whisky stammer fra det skotsk gælliske udtryk “uisge beatha” som betyder livets vand. Den tidligste whisky blev næsten udelukkende destilleret af munke. Det blev aldrig tilladt at modne, og havde en tendens til at være meget rå. Det er måske heller ikke så underligt da det primært blev anset for at være et lægemiddel, som blev brugt mod en bred vifte af sygdomme.

Det første nedskrevne reference til whisky er fra 1495, hvor munken John Cor modtager en sending byg til fremstillingen af whisky. Lindores Abbey, klostret hvor John Cor hørte til, er for mange kendt som fødestedet for skotsk whisky. Populariteten af whisky steg støt med tiden, indtil 1541 hvor Kong Henry VIII af England lukkede alle skotske klostre. Dette tvang de arbejdsløse munke til at starte private destillerier, hvilket også gjorde at deres viden blev spredt udover Skotland.

I det 17. århundrede blev England og Skotland forenet, og en ny lov trådte i kraft der lagde hæftige gebyrer på destillerier uden licens. Dette gjorde at tusindvis af hemmelige destillerier begyndte at lave whisky, ofte om natten for at maskere røgen fra deres kedler. Dette er grunden til at whisky har øgenavnet “moonshine”, som betyder måneskin.

I 1823 (over 150 år senere) introducerede den engelske regering en ny lov som legaliserede whisky produktion. Dette drev en hel ny bølge af teknologisk innovation, hvor f.eks. kolonnedestilatoren blev opfundet af Aeneas Coffey.

De amerikanske whisky destillerier blev også hårdt ramt i starten af det 20. århundrede hvor forbudstiden begyndte i USA. Ligesom skotterne gjorde i 150 år begyndte amerikanerne at producere i smug og smugle alkohollen udenom myndighederne. Forbudstiden varede dog kun lige knap 14 år for amerikanerne.

Produktion

I produktionen af whisky gennemgår man typisk 5 trin, hvoraf fermentering og destillation er henholdsvis trin 3 og 4.

Det hele starter med maltningen, hvor byg gennemgår spiring. Byggen bliver opblødt i varmt vand i 2-3 dage, hvorefter det bliver spredt udover gulvet i et malt hus. Her bliver byggen vendt fra tid til anden for at holde en konstant temperatur. Når byggen begynder at spire bliver det tørret i en ovn. Det kan nu kaldes malt og bliver fintmalet.

Herefter begynder trin 2, mæskningen, hvor det fintmalede malt bliver hældt i varmt vand for at udtrække sukkeren. Vandet der bliver brugt under mæskning er typisk fra en lokal kilde. Det er blandt andet derfor mange destillerier kan findes nær en flod eller sø. Vandet har stor betydning for det endelige produkt da mineralsammensætningen er forskel fra sted til sted. Blandingen af malt og vand, som også kaldes mæsk, bliver hældt i et kar hvor det bliver omrørt. Under processen bliver sukkeret fra malten opløst og bliver tappet af fra bunden af karet. Den aftappede væske gennemgår derefter en fermenteringsproces og bliver destilleret.

Det sidste trin af processen er, hvor væsken (whiskyen) bliver hældt på egetræsfade og lagret. Egetræsfadene er normalt brugte og kommer enten fra amerikanske bourbon destillerier eller fra spanske sherry producenter. For at man lovligt kan kalde det en whisky i Skotland, skal væsken stå lagret i egetræsfadene i minimum 3 år. Det er under denne modning, at smagene fra væsken samt egetræet forbindes og giver whiskyen sin karakteristiske smag og aroma.

Klassificeringer af whisky

Whisky kan opdeles både på det område, det kommer fra, og måden det bliver lavet på. Herunder har vi lavet opdeling efter oprindelsesland, hvorefter der bliver dykket ned i de forskellige kategorier hvert land har.

Amerikansk whisky

Canadisk whisky

Kravet til canadisk whisky er at det skal være produceret i Canada, alkoholprocenten skal være minimum 40, og at den skal være ældet i minimum 3 år i træfade (ikke udelukkende eg).

Ligemeget hvilken kornsort der bruges laver canadiske destillerier typisk to whiskyer, en base og en rig med smag. Basen bliver destilleret med en høj alkoholprocent og modnet i fade, der har været brugt før, hvilket mindsker kornets og fadets indflydelse på smagen. Den anden whisky bliver som regel destilleret ved en lavere alkoholprocent for at fremhæve kornsortens smag og hældt på helt nye fade. De to whiskyer blandes for at opnå den ønskede balance.

Irsk whisky

Traditionelt bliver irsk whisky destilleret tre gange i kobber potdestillatorer, hvorimod f.eks. skotsk whisky nøjes med 2. Det er et lovkrav at al irsk whisky skal modnes minimum 3 år.

De forskellige typer af irsk whisky er nærmest identisk til dem der kan læses under skotsk whisky.

Skotsk whisky

Foruden at komme fra Skotland, kan skotsk whisky opdeles yderligere baseret på region. Regionerne er Campbeltown, Highlands, Islay, Islands, Lowlands, og Speyside, hvor hvert område har hver sin indflydelse på det endelige produkt.
Hvis man er lidt grov, kan man reelt inddele regionerne i to typer: indland og hav. Whiskyen, der bliver produceret nær havet, absorberer lugten af havet og har den sindelighed, der følger med, når modningen af whiskyen foregår så tæt på havet. Indlands whisky er typisk mere blomstret og minder om Skotlands store sletter.

Udover de geografiske områder er der disse forskellige typer:

Anmeldelser af whisky

Cocktails med whisky