Tommy's Margarita cocktail i martiniglas

Cocktail

Tommy's Margarita

Glas
Martini
Is
Ingen is
Metode
Shake and fine strain
Pynt
Limebåd

Ingredienser

  • Tequila4 cl
  • Agavesirup2 cl
  • Friskpresset limejuice2 cl

Sådan gør du

  1. 1Hæld tequila, agavesirup og friskpresset limejuice i en cocktailshaker fyldt med is.
  2. 2Ryst kraftigt i 10-15 sekunder, til shakeren er iskold.
  3. 3Si cocktailen gennem en fin si over i et afkølet martiniglas.
  4. 4Pynt med limebåd, og server med det samme.

Tommy's Margarita er en moderne klassiker og et af de bedste beviser på, at tre gode ingredienser er nok. Den er frisk og syrlig af lime med en blød, honningagtig sødme fra agavesirup, og tequilaens agavesmag står klarere frem end i en klassisk margarita. Dette er tequilaens svar på en klassisk Daiquiri: forholdene matcher, og typen af de enkelte ingredienser er de samme.

Hvad er en Tommy's Margarita?

En Tommy's Margarita er en margarita uden appelsinlikør. I stedet for triple sec bruger den agavesirup, så drinken kun består af tequila, friskpresset lime og agave. Fordi agavesiruppen kommer fra samme plante som tequila, forstærker den spiritussens egen smag i stedet for at dække den med appelsin.

Hvilken tequila og agavesirup skal du bruge?

Brug en blanco tequila lavet af 100 % agave. Det er tequilaen, du smager mest, så her betaler det sig at vælge en god flaske. En reposado giver en rundere version med en let note af eg og vanilje.

Agavesirup er sødere end almindelig sukkersirup. Mange bartendere fortynder den med vand i forholdet 1:1, så den blander sig lettere og ikke gør drinken for sød. Bruger du ufortyndet agavesirup, så start med lidt mindre og smag til.

Historien om Tommy's Margarita

Denne cocktail blev skabt tidligt i 1990'erne af Julio Bermejo, som opkaldte den efter sin families mexicanske restaurant og bar i San Francisco.

Tomas og Elmy Bermejo startede Tommy's i 1965, og Julio er et af deres fem børn, som alle har været en del af forretningen. Julio er blevet noget af en legende i cocktailverdenen på grund af Tommy's Margarita og hans viden om tequila.

Tommy's Margarita kan nu findes på menukort jorden rundt, og den lille familierestaurant er blevet noget af et mekka for bartendere og cocktailentusiaster, der vil opleve cocktailen i baren, hvor den blev opfundet. Den klassiske margaritas kombination af tequila, lime og triple sec er her forenklet ved at bruge agavesirup i stedet for triple sec og håndpressede persiske limes. Cocktailen serveres med et væld af tortillas og salsa. Barens hylder er fyldt med et stort udvalg af 100 % agave-spiritus, og gæsterne bliver opfordret til at smage forskellige tequilaer i signaturcocktailen.

Varianter

  • På is: mange steder serveres Tommy's Margarita på isterninger i et lavt glas. Den holder sig kold længere og bliver en anelse blødere.
  • Med saltrand: lidt salt på halvdelen af kanten fungerer fint, hvis du kan lide kontrasten mellem salt og sødt.
  • Med mezcal: skift noget af tequilaen ud med mezcal for en røget version.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er forskellen på en Tommy's Margarita og en almindelig margarita?

En klassisk Margarita er tequila, lime og triple sec, ofte med saltrand. Tommy's Margarita bruger agavesirup i stedet for triple sec, så den smager mere af agave og mindre af appelsin.

Hvor stærk er en Tommy's Margarita?

Med 4 cl tequila på 38-40 % indeholder den omkring 12-13 gram alkohol, altså cirka én genstand.

Annonce

Annonce

Relaterede cocktails

Tequila

Lær mere om tequila

Tequila er lavet af blå agave fra Mexico og har typisk 38–40 % alkohol. Se forskellen på 100 % agave og mixto, og på blanco, reposado og añejo.

Læs mere om tequila →