Tonicvand

Tonic er en kulsyreholdig drik som er smagsat med kinin. Kinin udvindes fra kinabark og har tidligere været brugt som malariamedicin. Tonic opstår omkring år 1825, hvor de britiske indbyggere i Indien finder på at blande kinin med danskvand, sukker og gin da medicinen for sig selv var alt for bitter. Dette var sådan Gin & Tonic drinken opstod, som en måde at indtage malariamedicin.

I moderne tid er indholdet af kinin væsentlig mindre, og mængden er endda reguleret ved lov. Mange tonic benytter glykosesirup til at forsøde dem, men vi anbefaler at man finder en, der er foruden tilsætningsstoffer, såsom Fever-Tree Tonic.

Historien om tonic

Det hele handler om kinin, der udvindes af den rødbrune bark fra cinchonatræet. Træet vokser naturligt i mindst 1000 meters højde i den nordøstlige del af Andesbjergene, og på lokalsproget quechua, hedder den “magiske” bark quina (på dansk kinabark). Tidlige kilder peger på, at det var de indfødte, der fortalte spanierne om barkens helbredende evner, og i 1574 beskrev den spanske botaniker Nicolás Bautista Monardes (1493-1588) om den nye verdens mirakelmedicin.

Antropologen og augustinerpræsten Antonio de la Calancha (1584-1654) var den første til på skrift at kæde kinin og malaria sammen: “Der vokser et træ, de kalder febertræet (arbol de calenturas), hvis kanelfarvede bark, når den pulveriseres og gives som drik, kurerer feber og malaria; den har skabt mirakuløse resultater i Lima”.

Der var hårdt brug for kininen. Rundt om i de europæiske kolonier var malaria og andre tropesygdomme de største fjender, der tog masser af døde, og dermed arbejdskraft og tabt fortjeneste, med på deres videre hærgen. Det gjaldt f.eks. i Indien, hvor omkring 20 millioner døde på grund af malaria i perioden 1800-1921. Det skabte stor efterspørgsel efter kinin, som kun visse sydamerikanske lande kunne imødekomme. Derfor satte især regeringerne i Peru og Bolivia prisen højt. Det var en uholdbar situation for alle de europæiske kolonimagter, der forsøgte at købe frø og planter, så de kunne lave deres egne plantager. Sydamerikanerne ville dog ikke sælge og straffede alle forsøg på udsmugling hårdt. Med list lykkedes det dog stormagterne at få frø og planter til Europa. I løbet af 1850'erne og 1860'erne blev der etableret mange plantager i Afrika, Indien, Indonesien og Sri Lanka.

Den tidligste reference til kinin og sodavand er fra 6. juni 1835, hvor firmaet Hughes & Co i avisen Bristol Mercury annoncerede for en sodavand med kinin. Den 28. maj 1858 begyndte mineralvandsfabrikanten Erasmus Bond at sælge en vand, der blev markedsført under navnet “Pitt's Patent Tonic Water”. Endeligt i 1870 lancerede Schweppes deres Indian Tonic Water. Navnet blev et begreb og en klassifikation, som andre producenter også kom til at producere.

Den første skriftlige kilde til en gin og tonic er fra den indiske sportsavis “The Oriental Sporting Magazine” udgivet den 16. november 1868. Der var en reportage fra hestevæddeløbet Sealkote Races, hvor “der var høje skrig efter gin og tonic, brandy og danskvand og cerutter og cigarer”.

Cinchonatræet har haft en bemærkelsesværdig betydning for den vestlige kultur i 300 år. Bag ethvert glas tonicvand er der en fascinerende skjult historie om botanik, sundhed, imperium og drikke.

Forskellige tonicvand

1724

Navnet får tonicvanden fra kininen brugt til at lave den. Kininen stammer fra chinchona bark plukket i 1724 meters højde i de peruvianske Andesbjerge. Om hvorvidt firmaet bag tonicvanden er argentinsk eller spansk er uvist, men ejes af samme selskab som står bag middelhavsginnen Gin Mare.

Grundet styrken af citrussmagen i denne tonic anbefales det, at pynte din Gin & Tonic med andet end citrusfrugter. Et eksempel på dette kunne være Gin Mare med 1724 tonic, og garneret med rosmarin og peber. Køb den her

*Reklamelink

Fentiman

I 1905 blev Thomas Fentiman spurgt af en anden handlende om et lån. Som sikkerhed blev der stillet en opskrift for botanisk brygget ingefærøl. Lånet blev aldrig tilbagebetalt, og sådan blev Fentiman ejer af den unikke opskrift. Engang herefter begyndte han at producere ingefærøl efter opskriften som langsomt blev en succes og virksomheden voksede til det den er i dag.

Fentiman tonic er et produkt med masser af smag. Den er fremstillet ligesom ingefærøl, hvor ingredienserne blandt andet er kaffir limeblade, enebær, og citrongræs. Smagen er kraftig og frisk af citrus, let sødme, samt en tydelig bitter eftersmag af kinin. Det er en tonic med kraft, så den vil fuldstændig dominere en gin såsom Bombay Sapphire. Blandes den i stedet med en kraftig gin såsom Monkey 47 går det op i en højere enhed. Køb den her

*Reklamelink

Fever-Tree

Fever-Tree blev grundlagt i 2004 af Tim Warrillow og Charles Rolls, der har erfaring indenfor destillation af gin og marketing af gourmet mad. I 2005 sendte de deres første produkt, Fever-Tree Premium Indian Tonic Water, på markedet efter 18 måneders research efter de bedste botanicals. De vandt San Sebastion Gourmet Awards i 2006 med netop denne tonic.

“Vores mål var at lave en tonic med ingredienser af den højeste kvalitet. Derfor var vi grundige, vi gik tilbage til historiebøgerne, og på British Library fandt vi referencer fra det 17. århundrede, der pegede på den sidste eksisterende plantage med de oprindelige cinchonatræer” siger Tim Warrillow. Plantagen ligger på grænsen mellem Den Demokratiske Republik Congo og Rwanda og bliver drevet af Pharmakina, der er verdens førende producent af kinin.

Ved at blande botaniske olier med kildevand og den bedste kvalitet kinin fra Acacia Zanthophloea (feber træet), har Fever-Tree formået at skabe en naturlig tonic med en helt ren og forfriskende aroma. Smagen er bitter fra kininen, ledsaget af kulsyre og en velbalanceret sødme fra sukkerrør. Dertil kommer friske citrusnoter. Fever-Tree er lavet på naturlige ingredienser, uden tilsætningsstoffer af nogen art.

Det er derfor ikke besynderligt at netop denne tonic er den foretrukne når mange destillerier skal præsentere deres gin. Fever-Tree er designet til at fremhæve citrus fra citron, appelsin og korianderfrø, ingredienser der indgår i de fleste gin.

Vi anbefaler at blande denne tonic med Geranium, når der skal laves gin og tonic, og pynte den med en citronskal. Køb den her

*Reklamelink

Andre variationer

Foruden den almindelige version af Fever-Tree har de også skabt andre versioner hvor andre smage er i fokus. Jeg vil herunder beskrive de mest interessante.

Elderflower versionen er som navnet afslører en tonic med hyldeblomst smag. Fever-Tree har formået at lave en tonic hvor den bløde bitterhed fra kinin og sødmen fra hyldeblomst arbejder sammen uden at dominere. Dette gør denne tonic perfekt til en Gin & Tonic for dem der kan lide hyldeblomst. Blandet med Bloom's gin er denne tonic i sit es, og er en god kombination for især kvinder der vil have en blød introduktion til Gin & Tonic. Køb den her

*Reklamelink

Gents

Gents stammer fra alperne i Schweiz, hvor den foruden kininen er blevet suppleret med den bitre rod fra den lokale blomst, Gul Ensian. På latin hedder blomsten Gentiana Lutea, hvorfra navnet Gents kommer. For at fuldende smagen indeholder den også sicilianske citroner samt sødme fra sukkerroer.

Gents tonic giver god plads til de fleste gin, og fungerer derfor fremragende som en allround tonicvand når man ønsker en lettere tør Gin & Tonic uden for meget sødme. Køb den her

*Reklamelink

Thomas Henry

Thomas Henry tonicvand blev lanceret i 2010, og er en hyldest til apotekeren ved samme navn, som levede fra 1734 til 1816. I 1767 opfandt Joseph Priestly danskvand, som Thomas Henry var yderst imponeret over. Thomas Henry blev især kendt i slutningen af 1770'erne, for at sælge denne danskvand. Det var dog først i 1781, at produktionen af danskvand blev industrialiseret og Thomas Henry byggede en fabrik dertil i Manchester.

Tonicvanden passer perfekt til mange forskellige typer gin, og er især kendetegnet for sin begrænsede sødme, da der kun er tilsat en lille mængde sukker. Køb den her

*Reklamelink