Alle ingredienser rystes kraftigt med masser af is i en shaker. Varm espresso kræver ekstra isterninger for ikke at blive nedvandet og det er vigtigt at ryste kraftigt, så der dannes en god og tæt skum på toppen af cocktailen. Fine-straines henover et afkølet martiniglas og pyntes til sidst med 3 kaffebønner.
Historien om Espresso Martini
Espresso Martini er en af de mange såkaldte “martinis”, der kom frem i løbet af 1980'erne, og hvis eneste lighed med den klassiske Dry Martini er glasset, som den serveres i.
Cocktailen blev opfundet i 1983 af Dick Bradsell, som er en bartending-legende fra London. Han fandt på den en aften, hvor han havde en ung model i sin bar i Soho. Efter en lang arbejdsuge var hun meget træt, men nægtede at gå glip af festen. Derfor blev Dick bedt om at lave “something that's gonna wake me up, then fuck me up”. Cocktailen blev en blanding af espresso, kaffelikør og vodka, som han kaldte Espresso Martini. De tre kaffebønner stammer fra den italienske måde at drikke sambuca, hvor man bestiller sin sambuca “con la mosca”, som betyder serveret “med fluen”.
Polakkerne opfandt i det 8. århundrede en spiritus som blev kaldt vodka, og grunden til at man normalt forbinder vodka med Rusland er fordi russerne har efter opfindelsen haft den største indflydelse på det produkt som vi i dag forbinder med vodka. Vodka havde bedre muligheder for at udvikle sig til den krystalklare væske, som vi kender det i Rusland, da man der havde muligheden for at fryse væsken for derefter at opsamle den alkoholholdige væske. Man nedfryser sig til ren alkohol i stedet for at opvarme, destillation kom også først til Rusland i midten af det 15. århundrede. Det var også i den tid, hvor vodka blev fremstillet og konsumeret pga. sine medicinske fordele, hvilket er hvorfor det fik navnet “Zhiznennia Voda” (livets vand). I 1700-tallet kom det til at hedde “vodka” (lille vand).
Læs mere om vodka