Stolichnaya
Stolichnaya er en adjektivisk form af ordet “stolitsa”, som betyder hovedstad.
Historie
Historien om Stolichnaya, som betyder hovedstad, begynder hos Moskva statsvinlager nr. 1, som blev oprettet i 1901 for at sikre ren vodka til befolkningen og skatteindtægter til zaren. Vodkaen blev indregistreret i 1938, og den nuværende etiket med billedet af Hotel Moskva er fra 1944. Under 2. verdenskrig, hvor alle ressource var begrænsede, blev Stolichnaya reserveret til Den Røde Hærs frontsoldater, som en belønning og noget at styrke sig på.
Sovjetunionens statsbudget var i høj grad baseret på vodkaafgifter, og som eksportvare kom Stolichnaya på det internationale marked i 1953. 1953 var også året hvor Josef Stalin døde, hvilket vakte meget opsigt og blev betragtet som et tøbrud i den kolde krig.
Historien er dog ikke bare fest og glade dage herfra. I 1990'erne købte Yuri Shefler rettighederne til Stolichnaya vodka. Ballade opstår så da Vladimir Putin kommer til magten i begyndelsen af 2000'erne, hvor han begynder at føre krig imod de nye russiske milliardærer, og han var ude efter at få kontrol over Stolichnaya. I 2001 truede Putin med at smide Shefler i fængsel og tage hans selskab, hvor Shefler drog til Vesteuropa og tog virksomheden med sig. Siden da har Stolichnaya faktisk ikke været et russisk selskab, men et hollandsk, hvor de producerer vodkaen i Letland.
Det værste er næsten, at historien bliver endnu mere absurd. Da Shefler flygtede fra Rusland med selskabet, lavede Putin blot et nyt, der lavede præcis det samme, med præcis det samme indhold og udseende, essentielt en klon. Putin's “Stolichnaya klon”-selskab sælger dog kun vodka indenfor Rusland, hvorimod det rigtige sælger i resten af verdenen. Putin er dog stadig ikke tilfreds, og forsøger fortsat at få fingrene i virksomheden gennem juridiske veje, men har indtil videre kun spildt tiden.
Produktion
Fermenteringen af Stolichnaya starter med at hvede, rugkerner og artesisk vand fra den russiske by Samara og regionen Kaliningrad, som gæres i cirka 60 timer. Man bruger altså stadig ingredienser fra Rusland, selvom den ikke produceres der. Når denne proces er afsluttet skabes en spiritus, som destilleres fire gange ned til en alkoholstyrke på 96,4%. Hertil fortyndes spiritussen med artesisk vand til aftapningens styrke. Til sidst filtreres spiritussen fint gennem kvarts, sand, forarbejdet kul.
Smag og aroma
Stolichnaya har en krystalklar farve. Aromaerne har noter af mineraler og milde frugtskaller. Paletten er blød med en medium fylde præget af citrusskaller, som afsluttes af et hint af sukker og hvede.
Køb den her
*Reklamelink