
Cocktail
Miami Heat
Ingredienser
Sådan gør du
- 1Læg appelsinstykkerne i et rocksglas, og hæld lys rom, passionssirup og friskpresset limejuice i.
- 2Muddle appelsinstykkerne, så saften frigives.
- 3Fyld halvt op med knust is, og rør det hele sammen med en barske (churn).
- 4Fyld op med knust is, og top op med Sprite.
- 5Hæld til sidst grenadine forsigtigt over toppen, og server med det samme.
Miami Heat er en sød sommer cocktail baseret på lys rom, passionssirup samt andre gode sager. Den er frugtig, frisk og let boblende og smager af passionsfrugt og appelsin med en syrlig kant af lime. Den serveres på knust is med en rød top af grenadine, så den ligner en lille solnedgang i glasset. En oplagt drink til en varm dag, en grillaften eller som den første drink til festen.
Hvad er en Miami Heat drink?
En Miami Heat er en rom-drink lavet på lys rom, passionssirup, friskpresset limejuice og mosede appelsinstykker, toppet med Sprite og en smule grenadine. Den bygges direkte i et lavt glas med knust is, lidt ligesom en Mojito eller Caipirinha, hvor frugten moses i bunden af glasset. Du skal altså ikke bruge en shaker.
Ingredienserne
- Lys rom: en ren og let lys rom passer bedst, fordi den lader frugten stå forrest. Mørk rom gør drinken tungere og tager fokus fra passionsfrugten.
- Passionssirup: giver sødmen og den tropiske smag. Det er drinkens vigtigste smagsgiver, så vælg en sirup, der smager tydeligt af passionsfrugt.
- Appelsin og lime: de friske appelsinstykker giver saft og duft fra skallen, når de moses, og limen holder sødmen i skak.
- Sprite og grenadine: Sprite giver bobler og friskhed, og grenadinen giver farve og en let bærsødme til sidst.
Tips til en god Miami Heat
- Mos appelsinerne ordentligt. Brug en muddler, og pres saften ud af appelsinstykkerne, før der kommer is i. Det er her, meget af smagen kommer fra. Læs mere om muddle.
- Rør godt rundt. Når glasset er halvt fyldt med is, skal det hele røres grundigt sammen, så appelsinstykkerne ikke bare ligger på bunden, og siruppen bliver fordelt i hele drinken. Metoden kaldes churn.
- Brug knust is. Knust is gør drinken iskold på få sekunder og giver den rette konsistens. Med isterninger bliver den mere flad i smagen.
- Grenadine til allersidst. Grenadinen er tungere end resten af drinken, så den siver langsomt ned gennem isen og giver den flotte røde farveovergang. Rør ikke rundt bagefter.
Lav den alkoholfri
En Miami Heat er en cocktail med en masse ingredienser, som hver især har sin unikke smag. Det betyder, at rommen falder i baggrunden, og gør at denne cocktail kan klare sig rigtig godt som alkoholfri. Det eneste der skal gøres, er simpelthen at fjerne rommen, når man laver den. Fyld eventuelt lidt ekstra Sprite på, så glasset stadig bliver helt fyldt.
Er du interesseret i andre alkoholfrie cocktails? Læs mere om alkoholfrie cocktails.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad smager en Miami Heat af?
Den smager sødt og tropisk af passionsfrugt og appelsin med en frisk syre fra lime og en let prikken fra Sprite. Grenadinen giver en blød bærsødme i toppen.
Hvor stærk er en Miami Heat?
Med 4 cl lys rom på 37,5-40 % indeholder den omkring 12 gram alkohol, altså cirka én genstand. Sprite og knust is gør den meget let at drikke, så den kan føles mildere, end den er.
Kan man bruge frisk passionsfrugt?
Ja. Mos kødet fra en passionsfrugt sammen med appelsinstykkerne, og tilsæt lidt sukkersirup, så sødmen svarer til passionssiruppen. Kan du lide smagen, så prøv også Your Passion med passionsfrugtlikør.
Relaterede cocktails

Lær mere om rom
Rom er lavet af sukkerrør, enten melasse eller frisk saft. Se forskellen på mørk og lys rom, hvordan rom laves, og hvilken rom du skal bruge i drinks.
Læs mere om rom →



