Piña Colada cocktail i hurricaneglas

Cocktail

Piña Colada

Glas
Hurricane
Is
Ingen is
Metode
Blended
Pynt
Ananasskive

Ingredienser

Sådan gør du

  1. 1Kom lys rom, kokosnødlikør, kokoscreme, ananasjuice, ananasstykker og isterninger i en blender.
  2. 2Blend til en jævn og cremet konsistens, og hæld over i et hurricaneglas.
  3. 3Pynt med ananasskive, og server med det samme.

Piña colada er Caribien i et glas: lys rom, kokos og ananas blendet til en kold, cremet og sødlig drink. Den er perfekt til en varm sommerdag, eller når du bare drømmer dig hen til en strand.

Hvis du har hørt sangen Escape af Rupert Holmes, kan du formentlig heller ikke lade være med at høre sætningen “if you like piña coladas” blive afspillet i dit hoved, når piña colada nævnes. Navnet “piña colada” betyder siet ananas, hvilket er en reference til den friskpressede og siede ananasjuice, der bliver brugt til cocktailen.

Kokoscreme, kokosmælk eller Malibu til piña colada?

Til en klassisk piña colada skal du bruge sødet kokoscreme (på engelsk “cream of coconut”), fx Coco López (reklamelink). Den er tyk og sød og giver drinken både kokossmag, sødme og den cremede konsistens.

Pas på med navnene i supermarkedet: Den “kokoscreme”, der står ved siden af kokosmælken, er ofte usødet. Bruger du den, skal du tilsætte sukkersirup, ellers bliver drinken flad i smagen. Du kan også nemt lave din egen sødede kokoscreme af kokosmælk og sukker.

  • Kokosmælk er tyndere og usødet. Den kan bruges, men giv den lidt sukkersirup, og regn med en mindre cremet drink.
  • Malibu er en kokoslikør baseret på rom. I vores opskrift er det den, der står som kokosnødlikør. Den giver kokossmag og sødme, men ikke cremethed, så den kan ikke erstatte kokoscremen. Du kan bruge Malibu i stedet for den lyse rom, hvis du vil have en sødere og mildere drink.
  • Fløde bruger nogle i stedet for en del af kokoscremen for at gøre drinken ekstra cremet. Det er ikke klassisk, men det smager godt.

Tips til den perfekte piña colada

  • Rommen: En lys rom er klassisk og lader kokos og ananas komme til sin ret. Læs mere om lys rom.
  • Ananas: Friske ananasstykker giver mest smag. Frosne stykker gør drinken ekstra kold og tyk.
  • Konsistens: Er blandingen for tynd, så tilsæt flere isterninger. Er den for tyk, skal der mere ananasjuice i.

Alkoholfri piña colada (Virgin Piña Colada)

Piña colada er nem at lave uden alkohol. Udelad rommen og kokoslikøren, og blend i stedet kokoscreme, ananasjuice, ananasstykker og is. Brug lidt mere ananasjuice og kokoscreme for at erstatte væsken fra spiritussen, og smag til med en smule limejuice, hvis den bliver for sød. Find flere opskrifter blandt vores alkoholfrie cocktails.

Historien om piña colada

Den tidligste kendte historie om cocktailen er fra det 19. århundrede, hvor den puertoricanske pirat Roberto Cofresí serverede en cocktail af kokosnød, ananas og rom til sin besætning for at højne moralen. Denne cocktail skulle senere hen blive kendt som den berømte piña colada. Med Cofresís død (henrettet ved skydning) i 1825 forsvandt opskriften. Historikeren Haydée Reichard bestrider dog denne fortælling.

Hotellet Caribe Hilton har fortalt, at bartenderen Ramón “Monchito” Marrero Pérez skabte piña coladaen den 16. august 1954. Efter 3 måneders eksperimenteren havde Ramón endelig fundet frem til en opskrift, som han mente fangede Puerto Ricos sande natur og essens. Hotellet blev præsenteret med en proklamation i 2004 af Puerto Ricos guvernør Sila M. Calderón i fejring af cocktailens 50-års jubilæum.

I 1978 blev cocktailen officielt Puerto Ricos nationale drink.

Piña colada — disko-versionen

Når det skal gå lidt hurtigere, og man ikke har alle ingredienserne ved hånden, kan disko-versionen også være en mulighed. Opskriften er noget simplere:

  • 4 cl kokoslikør, f.eks. Malibu
  • 5 cl ananasjuice
  • 5 cl sødmælk

Ingredienserne blandes i en shaker med is, cocktailen shakes og straines derefter ud i et rødvinsglas med isterninger og serveres. Skål!

Erstatter man de 4 cl kokoslikør med f.eks. Monin kokossirup får man en super fin alkoholfri cocktail.

Flere drinks med ananasjuice og kokos

Kan du lide kombinationen af rom og ananas, så prøv en Jungle Bird med Campari, en knaldblå Blue Hawaii eller en Jack Frost. Til kokos og ananas uden rom er June Bug med melonlikør et godt bud.

Annonce

Annonce

Relaterede cocktails

Rom

Lær mere om rom

Rom er lavet af sukkerrør, enten melasse eller frisk saft. Se forskellen på mørk og lys rom, hvordan rom laves, og hvilken rom du skal bruge i drinks.

Læs mere om rom →