Cointreau

Cointreau
Cointreau
Cointreau
Cointreau likør er en triple sec likør, som er lavet på appelsiner og destilleret tre gange.

Historie

Cointreau destilleriet åbnede i 1849 i Angers, Frankrig, grundlagt af brødrene Adolphe og Edouard-Jean Cointreau. Deres første succes var kirsebær likøren “Guignolet”.

I den sidste halvdel af det 19. århundrede var Curaçao likører populære, hvilket også var hvorfor Cointreau i starten hed “Curaçao Blanco Triple Sec”. Edouard Cointreau (søn af Edouard-Jean) fandt dem dog ikke tilfredsstillende og alt for søde. Efter en lang søgen efter den perfekte appelsin likør perfektionerede han sin unikke opskrift i 1875. Verdens første “triple sec” blev født. Mængden af æteriske olier blev tredoblte (“triple”), og sukkerindholdet blev sænket til en tørrere smag (“sec” som betyder tør). Den hemmelige opskrift har siden været uændret.

I 1899, allerede tre år efter det blev opfundet, havde Cointreau deres reklamer med i film.

I 1960 blev “triple sec” fjernet fra flaskens etiket. Cointreau stod ud og over kategorien de selv havde skabt.

Selskabet var indtil i 1990 familieejet hvor de valgte at sammenlægge deres virksomhed med Rémy Martin og skabte Rémy Cointreau. Den sjette generation af familien, Alfred Cointreau, driver stadig familiens arv videre med den sammen passion.

Produktion

Til produktionen af Cointreau anvendes to typer appelsiner, bitre og søde. De bitre appelsiner dyrkes selv af Cointreau på Haiti. Af disse udvindes aromaen fra skallen, blomsterne og bladene. De søde appelsiner høstes umodne og kommer fra Santa Barbara i Spanien og Brasilien.

Der benyttes en ren spiritus lavet på sukkerroer, hvilket teknisk gør det til en rom, men den bliver forfinet til en mere neutral spiritus.
Destillationen foregår i dampopvarmede kobber destillatorer som bliver fyldt med appelsinskaller, den neutrale spiritus og vand. Ved at styre hastigheden på destillationen, varmen og alkohol niveauet, er Cointreau's destillatører i stand til at isolere de rigeste aromaer fra “hjertet” af destillationen, som adskilles fra “hovedet” og “halen”. En ny destillation af hovedet og halen laves efterfølgende for at udtrække alle rige komponenter. Disse essenser besidder kun de mest aromatiske elementer.

Cointreau's alkoholprocent (40#%), dens massefylde, dens absolutte klarhed ved stuetemperatur, såvel som den temperatur hvorved den bliver uigennemsigtig overvåges nøje. Når Cointreau afkøles bliver den uigennemsigtig, hvilket bekræfter at den korrekte mængde æteriske olier er blevet opnået. Olierne har en opløselighed i direkte tilknytning til alkoholprocenten og temperatur. Ved afkøling bliver olierne uopløselige og gør væsken opaliserende. At opnå dette er en af produktionshemmelighederne bag Cointreau.

Smag og aroma

Aromaen er ren og parfumeret med højt toneleje af appelsinskal, marv og skræl som er sprængfyldt med friskhed. Smagen af Cointreau er silkeagtig, cremet, pænt krydret og lidt sødere end aromaen antyder. Fremragende længde med lang eftersmag af appelsinskal.

Køb den her

*Reklamelink