Mixologisten Tequila
Opdateret
Tequila er mexicansk spiritus lavet af blå agave. Den drikkes som shot med salt og lime, nydes ren som en god whisky eller rom, og er basen i klassikere som Margarita og Tequila Sunrise.
Hvad er tequila lavet af?
Tequila er lavet af blå agave (Agave tequilana Weber, sorten azul), en sukkulent og ikke en kaktus. Tequila må kun laves i bestemte områder af Mexico: hele delstaten Jalisco, hvor byen Tequila ligger, samt udvalgte kommuner i Guanajuato, Michoacán, Nayarit og Tamaulipas. Hjertet af agaveplanten, kaldet piña, koges eller dampes, så kulhydraterne bliver til sukker. Saften presses ud, gæres og destilleres mindst to gange.
Der findes to overordnede slags tequila: 100% agave og mixto. 100% agave betyder, at tequilaen er lavet udelukkende af blå agave, og at der udelukkende er gjort brug af agavesukkeret under fermenteringen. Ved mixto derimod kan man også bruge fx rørsukker under fermenteringen. Det eneste krav er, at mindst 51% af sukkeret kommer fra blå agave. Legalt kan der også iblandes karamelfarve, egeekstrakt, glycerin og sukkerbaseret sirup. Står der ikke "100% agave" på etiketten, er det en mixto.
Al tequila er i princippet mezcal, altså spiritus lavet af agave, men ikke al mezcal er tequila. Mezcal kan laves af mange forskellige agavearter og kommer især fra Oaxaca.
Hvor mange procent er tequila?
De fleste tequilaer har 38 eller 40 % alkohol, og det er også de styrker, du typisk finder i danske butikker. De mexicanske regler tillader tequila mellem 35 og 55 %. Et shot på 2 cl tequila på 38 % indeholder omkring 6 gram alkohol, altså cirka en halv genstand.
Historien om tequila
Historien om tequila starter for 3000 år siden hvor “olmekerne” drak den gærede saft fra agaveplanten, ofte kaldt pulque. Drikken var kun tilladt at drikke for præster, krigere, og vismænd da man mente at pulque stammede fra guderne, og derfor ikke var det almene folk. Dog havde folket under ceremonielle lejligheder tilladelse til at drikke det.
Herfra springer vi frem til 1500-tallet hvor spanierne ankommer til Mexico at den udvikler sig. Spanierne løber tør for deres egen brændevin og prøver derfor den lokale drik, som de finder for svag i alkoholprocenter. De begynder at destillere pulquen, en teknik der på tidspunktet allerede var kendt i Europa. Destillatet var dog på ingen måde i nærheden af det vi i dag kalder tequila, den indeholdte alt for mange af affaldsstofferne fra pulquen og alkoholprocent nåede sjældent over 9. Selvom produktet ikke var det bedste lærte man en masse, såsom at man ved at koge hjertet af agaveplanten kunne udskille saften derfra. Destillatet af denne saft kaldes mezcal (på de indfødtes sprog “agavehjerte”) som hurtigt blev meget populær.
I 1595 ulovliggjorde Kong Philip II af Spanien etablering af nye vingårde i Mexico og andre spanske kolonier. Dette var hovedsaligt pga. at Mexico var selvforsynende med at producere vin, og kongen ville gerne tjene på eksporten af spanske produkter til Mexico. Dette udnyttede Don Pedro Sánchez de Tagle da man havde negligeret den blå agaveplante, og han byggede den første tequila fabrik. I dag kender man ham som faderen til tequila.
Det var først da José Maria Guadalupe Cuervo i 1795 får tilladelse af kongen af Spanien, Carlos IV, til at producere tequila kommercielt at tequila for alvor bliver en realitet. Drikken blev herefter hurtigt nationalt den foretrukne spiritus, og man opdagede at den kunne yderligere forbedres ved udelukkende at benytte sig af den blå agaveplante. Internationalt, derimod, skal vi vente helt indtil Forbudstiden fra 1920 til 1933 før tequila fik sit gennembrud.
Sådan laves tequila
Tequila destilleres på fermenteret saft fra agaveplanten Agave Tequilana Weber (blå agave), som blev opkaldt efter den tyske botaniker Franz Weber, der kategoriserede floraen i Mexico.
Det tager 8-10 år for agaveplanten at gro sig moden og saftig nok til produktionen af tequila. Hjertet (piñaen) dampes, ristes eller koges for at omdanne kulhydraterne til sukker, hvorefter det moses og udvaskes i vand, som så skaber den ønskede sukkersirup (aguamiel). Til denne sukkersirup skal der blot tilsættes gær, og så er fermenteringen i gang.
Når fermenteringen er ovre, skal væsken destilleres mindst to gange. Traditionelt sker det i potdestillatorer, hvilket gør, at det endelige produkt stadig indeholder en masse smag og karakter fra de rå ingredienser.
Typer af tequila: blanco, reposado og añejo
Udover opdelingen i 100% agave og mixto er der 5 kategorier, som fortæller, hvor længe tequilaen er lagret, før den kommer på flaske. De bliver gennemgået herunder.
Blanco (hvid)
Kategorien hedder også nogle gange sølv. Tequilaen er ikke lagret, og hvis den er, så er det i stålfade eller neutrale egefade i mindre end to måneder.
Oro (guld)
Præcis ligesom blanco, her er der blot tilsat smagsstoffer, og ofte karamel farve for at give tequilaen en dejlig gylden farve. Det kan dog også være resultatet af at blande en sølv tequila med en der har lagret.
Reposado
Den første af de lagrede kategorier, hvor tequilaen har lagret i minimum to måneder, men mindre end et år, i egetræsfade.
Añejo
I denne kategori varer lagringen i egetræsfade mellem et og tre år.
Ekstra añejo
Denne kategori opstod i 2006, og gælder for alle de tequilaer som bliver lagret i mere end tre år i egetræsfade.
Ved at læse etiketten kan du læse hvilken klassifikation tequilaen hører under.
