Forbudstiden i USA

Forbudstiden i USA var perioden fra 1920 til 1933, hvor det var forbudt at fremstille, sælge og transportere alkoholholdige drikkevarer i hele landet. Forbuddet blev indført med den 18. ændring af den amerikanske forfatning og håndhævet med loven Volstead Act. Det skulle mindske drukkenskab, fattigdom og kriminalitet, men førte i stedet til smugling, illegale barer og organiseret kriminalitet. Forbuddet blev ophævet med den 21. ændring af forfatningen den 5. december 1933.

Hvorfor blev alkohol forbudt i USA?

Bag forbuddet stod afholdsbevægelsen, som i årtier havde kæmpet mod alkohol. Organisationer som Woman's Christian Temperance Union og Anti-Saloon League mente, at alkohol var årsag til vold i hjemmet, fattigdom og kriminalitet, og at samfundet ville blive bedre uden. Under 1. verdenskrig fik bevægelsen ekstra medvind, blandt andet fordi korn skulle bruges til mad frem for øl og spiritus.

Den 18. ændring og Volstead Act

Den 18. ændring af forfatningen blev vedtaget i januar 1919 og forbød fremstilling, salg og transport af berusende drikke. For at håndhæve forbuddet vedtog Kongressen “The Volstead Act” (officielle navn: the National Prohibition Act of 1919), som definerede berusende drikke som alt med mere end 0,5 % alkohol. Loven lød blandt andet således:

“Ingen person må fremstille, sælge, bytte, transportere, importere, eksportere, levere, fremlægge eller besidde nogen alkoholholdige drikkevarer undtagen disse som tilladt af denne lov.”

Præsident Woodrow Wilson nedlagde veto mod loven i slutningen af oktober 1919, men Kongressen stemte vetoet ned med det samme, og forbuddet trådte i kraft i januar 1920.

Smugling af spiritus

Spiritus blev smuglet ind i landet fra alle grænser. Tequila over grænsen til Mexico, rom fra Caribien over den Mexicanske Golf, og alt hvad Canada havde at byde på over deres grænse. Kriminaliteten steg i forbindelse med forbuddet, for gangstere som kunne skaffe spiritus havde pludselig en god forretning. Den bedst kendte gangster var Al Capone, som kontrollerede en stor del af den illegale spiritushandel i Chicago. Han tjente svimlende summer og politiet kunne intet gøre. Det endte med, at man måtte blive lidt kreativ og dømte ham for skattesvindel i 1931, hvilket han fik 11 års fængsel for.

Driftige Californiske drueavlere havde i tiden også en forretning i at sælge blokke af tørrede druer, der var trykket sammen og solgt sammen med gær til vinfremstilling. Sammen med pakken var der en advarsel, hvor man blev frarådet til at opløse de tørrede druer og gær i varmt vand, da dette ville resultere i en fermentering og dermed alkohol, hvilket jo var ulovligt.

Cocktails i forbudstiden

Forbuddet fik ikke amerikanerne til at holde op med at drikke. Druk flyttede i stedet ind i illegale barer, kaldet speakeasies. Spiritussen var ofte af dårlig kvalitet, f.eks. hjemmelavet “badekarsgin”, og derfor blev den blandet med juice, honning, sirup og andre smagsgivere, der kunne skjule den skrappe smag. Bee's Knee's med gin, citron og honning er et eksempel på en cocktail, der forbindes med tiden.

Samtidig rejste mange amerikanske bartendere til Europa og Cuba for at kunne arbejde lovligt, og tørstige amerikanere fulgte efter. Harry Craddock blev bartender på Savoy Hotel i London og udgav i 1930 The Savoy Cocktail Book. Havana blev et populært rejsemål for amerikanere, der ville drikke lovligt, og her blev Daiquiri verdensberømt på baren El Floridita. Forbudstiden var på den måde med til at sprede cocktailkulturen ud over verden.

Ophævelsen i 1933

Forbuddet blev ophævet med den 21. ændring af den amerikanske forfatning, som blev gjort gældende den 5. december 1933. Forbudstiden varede altså lige knap 14 år.

Et levn fra tiden, som ofte bliver fortalt, er at enkelte amerikanske whisky flasker er firkantede, fordi den firkantede form gjorde det nemmere at smugle dem, så de ikke raslede under transport. Det er en god historie, men den holder ikke helt: Jack Daniel's fik sin firkantede flaske allerede i 1890'erne, altså længe før forbudstiden.