Mixologisten Brandy
Opdateret
Brandy er spiritus, der fremstilles ved destillation af vin. Den mest kendte brandy er cognac, men der laves brandy i store dele af verden, blandt andet i Spanien, Italien, Grækenland, Sydafrika og Sydamerika.
Hvad er brandy lavet af?
Brandy er lavet af vin, som destilleres og som regel lagres på egetræsfade. Langt de fleste brandyer laves af druer, men ordet bruges også om destillater af andre gærede frugter, fx calvados, der laves af æblecider, og kirsch, der laves af kirsebær. Dem kalder man frugtbrandy eller frugtbrændevin.
Selve ordet kommer af det hollandske brandewijn, som betyder "brændt vin": vin, der er blevet varmet op i en destillator. Hollandske købmænd spillede en stor rolle i handlen med destilleret vin, og på engelsk blev brandewijn med tiden forkortet til brandy.
Hvad er brændevin?
Brændevin er det danske ord for destilleret spiritus og har samme rod som brandy, nemlig "brændt vin". Historisk har brændevin betydet stort set al destilleret spiritus, uanset om den var lavet på vin, korn eller kartofler. I dag bruger de fleste danskere ordet om snaps og akvavit, mens brændevin lavet af vin kaldes brandy eller vinbrændevin. Når man taler om fransk brændevin, er det derfor typisk cognac eller armagnac, man mener.
Hvad er cognac lavet af?
Cognac er fransk brandy fra et afgrænset område omkring byen Cognac i det vestlige Frankrig. Den laves af hvidvin, primært af druen Ugni Blanc, som destilleres to gange i potdestillatorer af kobber og lagres i mindst to år på egetræsfade. Kun brandy fra det område må kaldes cognac.
Armagnac er den anden store franske brandy og kommer fra Gascogne i det sydvestlige Frankrig. Den destilleres traditionelt kun én gang i en særlig kolonnedestillator, og resultatet er ofte mere rustikt og fyldigt end cognac.
Historien om brandy
Oprindelsen af brandy er tæt knyttet til udviklingen af destillation. Til at starte med blev vinen destilleret for at konservere den, og for at gøre det nemmere for købmænd at transportere den. Det menes også, at den blev destilleret for at mindske skatten, da den blev vurderet efter volumen, hvor intentionen var, at man ville tilføje vand til brandyen kort før indtagelse.
Man opdagede dog at lagringen i egetræsfade forbedrede den destillerede vin væsentlig. Udover at fjerne vand førte destillationsprocessen også til dannelse og nedbrydning af forskellige aromatiske forbindelser, som fundamentalt ændrede sammensætningen af destillatet. Ikke-flygtige stoffer som f.eks. pigmenter, sukkerarter og salte blev efterladt i destillatoren, og som resultat smagte vinen anderledes efter destillationen.
Da de fleste brandyer er blevet destilleret fra druer, har områderne, der producerede fremragende brandyer, været parallel med de områder, der producerede druer til vinavl. I slutningen af det 19. århundrede var det vesteuropæiske marked domineret af franske og spanske brandyer.
Produktionen af brandy
Processen starter med, at man laver vin, som selvfølgelig er en disciplin i sig selv, men kort fortalt så dyrker man druer, høster dem og moser dem. Herefter tilføjer man vand og gær, for at starte fermenteringsprocessen. Gæringen tilføjer alkohollen til blandingen, og når den er ovre, kan man vælge at enten fadlagre den eller hælde den direkte på flaske.
Når man har vinen, så skal den destilleres. Dette kan gøres enten ved hjælp af en potdestillator eller en kolonnedestillator. Ligesom ved så mange andre destilleringer, så skal man være opmærksom på hovedet, hjertet og halen af destillationen. Hovedet er det første som kommer ud, som er en kombination af blandt andet acetone, methanol og ethylacetat. Man kan genbruge hovedet i den næste destillering, men man kan også smide den ud. Herefter kommer hjertet, som ikke har den samme acetone lugt, og man vil kunne fornemme sødmen fra druerne. Denne del af destillatet skal være klart, ikke mælkeagtig. Til sidst kommer halen, som er mindre koncentreret og mindre velsmagende. Lugten vil ændre sig, sødmen forsvinder, og væsken kan se mælkeagtig ud. Halen bør kasseres. Husk, at det er ulovligt at destillere spiritus derhjemme i Danmark uden tilladelse.
Efter destilleringen bliver den umodnede brandy hældt på egetræsfade for at modne. Typisk bliver brandy med gylden eller brun farve modnet i egetræsfade (single-barrel), mens nogle brandyer, især dem fra Spanien, gør brug af solera-systemet, hvor producenten hælder brandyen på en anden tønde hvert år. Efter modning, som er afhængig af stil, type og lovmæssige krav, bliver brandyen blandet med destilleret vand for at reducere alkoholprocenten, og derefter bliver den hældt på flaske.
Nogle brandyer (typisk i den billigere ende) får tilføjet karamelfarve og sukker for at simulere modningen i egetræsfade.
Under lagringen fordamper en del af brandyen gennem fadene. I Cognac-området svarer det hvert år til omkring 27 millioner flasker, cirka fire års samlet fransk forbrug af cognac. Ligesom med whisky i Skotland kalder man det "englenes andel" (på fransk la part des anges), men det er faktisk en lille svamp og ikke englene, der nyder godt af de himmelske dampe. Svampen hedder Torula compniacensis (i dag Baudoinia compniacensis), er helt sort og sidder overalt på tage, mure og træer i Cognac-området.
Klassificeringer af brandy
Brandy har et traditionelt aldersgradsystem, selvom dets anvendelse er ureguleret udenfor Cognac. Klassificeringer kan typisk findes på etiketten.
V.S. (Very Special)
Denne klassificering beskriver en blanding, hvor den yngste brandy har været modnet i egetræsfade i minimum 2 år.
V.S.O.P. (Very Superior Old Pale) / Reserve
Denne klassificering er ligesom den ovenstående, blot hvor den yngste brandy i blandingen har været modnet i egetræsfade i minimum 4 år.
XO (eXtra Old)
Under denne klassificering har den yngste brandy i blandingen traditionelt været modnet i egetræsfade i minimum 6 år. For cognac blev kravet i 2018 hævet til minimum 10 år.
Hors d'âge (ud over alderen)
Denne klassificering er formelt det samme, som XO er for Cognac, men i praksis benyttes den af producenterne til at markedsføre et højkvalitetsprodukt, som er udenfor aldersgradsystemet.
Cocktails med brandy
Brandy og cognac er basen i klassikere som Sidecar og Between the Sheets, hvor den runde, frugtige smag passer godt til citrus og appelsinlikør.
